
Source: Wikipedia
Region Nordjylland er en af Danmarks administrative regioner. Region Nordjylland består af det tidligere Nordjyllands Amt sammen med dele af det tidligere Viborg amt og den vestlige halvdel af Mariager Kommune. De mest befolkede byer er Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brønderslev, Hobro, Nykøbing Mors, Sæby, Skagen, Aars, Støvring, Svenstrup, Hirtshals, Aabybro, Nibe og Hadsund.